Music House Brønshøj: Trouble Cats

Fire årtiers blues, originale sange og en liveoplevelse med masser af energi. Oplev Trouble Cats hos den lokale musikforening Music House Brønshøj.

Trouble Cats har været en del af den danske bluesscene siden 1987. Med originale sange, et tæt sammenspil og en udadvendt liveoptræden er bandet garant for en koncertoplevelse med masser af spilleglæde, nærvær og kærlighed til bluesrødderne.

Bandet er aktuelt med singlen Let It Roll, der bringer en sang fra de tidlige år tilbage i en ny og opdateret udgave. Samtidig er Trouble Cats igen på turné – nu med Jens Daugaard bag trommerne.

I 2023 udgav Trouble Cats albummet Hard Facts & Poetry, som blev nomineret til Årets Danske Bluesudgivelse ved Danish Music Awards Blues. Albummet fik flotte anmeldelser, og flere anmeldere fremhævede bandets stærke sammenspil og originale sangskrivning.

Efter snart 40 år på landevejen spiller Trouble Cats stadig med samme spilleglæde og energi. De er et sammentømret band, der aldrig er bange for at lade publikum spille med, slippe det sikre og kaste sig ud i de letantændelige øjeblikke, der gør en koncert til noget særligt.

På scenen:

  • Henrik Hansen (mundharpe, vokal)
  • Martin Blom Hansen (guitar, vokal)
  • Morten Brauner (bas, kor)
  • Jens Daugaard (trommer, kor)

Arrangeret af musikforeningen Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg. 

Music House Brønshøj

Et medlemskab af musikforeningen følger kalenderåret og udløber ved udgangen af 2026. Det giver en gratis velkomstdrink i forbindelse med foreningens koncerter.

Pris: 100 kr. pr. år: https://place2book.com/da/sw2/sales/p1k820l7bn

Følg foreningen på Facebook: https://www.facebook.com/Musichousebroenshoej

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus, Plenum

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med