Music House Brønshøj: Torben Steno med Klitgård & Kløgholt
Torben Steno er blevet en gammel dreng. Det er 40 år siden, han baksede de første sange på plads. De fleste var ikke gode, men en del af dem, der aldrig har nået et større publikum, er faktisk værd at lytte til.
Det kan du komme til nu, hvor Steno med sin trio synger og underholder med dem og andre højdepunkter fra middelmådighedens veje. Der bliver også plads til klassikere som Hvorfor er jeg ikke død og Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november.
Urinsyrerock kalder han den originale musikalske cocktail. Til tider lyder trioen lidt som Jimi Hendrix, der jammer med John Mogensen tilsat en smule Amanda Lear. Det er meget, meget live – med bas, trommer og masser af elguitar.
Siddende på en barstol binder Steno sangene sammen med de humoristiske manchetter, der har været den gamle mediemands kendetegn i årtier. Her får også den lige lovligt socialrealistiske Kun kommunen kender din krop og Snyder i kabale deres plads.
Arrangeret af musikforeningen Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Music House Brønshøj
Medlemskabet følger kalenderåret og udløber ved udgangen af 2026. Det giver en gratis velkomstdrink i forbindelse med foreningens koncerter.
Pris: 100 kr. pr. år: https://place2book.com/da/sw2/sales/p1k820l7bn
Følg foreningen på Facebook: https://www.facebook.com/Musichousebroenshoej
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus, Plenum
Brønshøjvej 3