Spisehuset
Spisehuset
Spisehuset ligger i Brønshøj Gamle Skoles gamle gymnastiksal – med ribber og bomme, baristakaffe, børnehjørne og direkte udgang til haven i skolegården.
Spisehuset er forpagtet af jjfoodsolution ApS.
Åbningstider i Spisehuset
Spisehuset i den gamle skole er nok Brønshøjs mest børnevenlige café og spisested med børnehjørne, barnevognsparkering ved døren og legeplads i baghaven.
Her kan du slå dig ned med computeren, mødes med venner, invitere kollegaer til fredagsbar eller familien til fællesspisning. Du kan opgradere din koncertoplevelse med aftensmad eller gøre legepladsbesøget endnu bedre med en god kop baristakaffe.
Udover menukortet tilbyder Spisehuset også forplejning til kurser, møder, selskaber og mad ud af huset.
Fællesspisning ca. en gang om måneden - dem finder du i kulturhusets eventkalender.
Hvad er Spisehuset, og hvad er BRØK?
BRØK
BRØK er et kommunalt kulturhus under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Vores vigtigste fokusområder er musik, fællesskab, teater, børnekultur, foreningsliv, frivillighed, samskabelse, kreativitet, læring, naboskab, understøttelse af vækstlaget og nyskabende kulturoplevelser.
Spisehuset
Spisehuset ligger i BRØK, men drives af en ekstern forpagter (jjfoodsolution ApS). Her kan du spise før eller efter en kulturoplevelse, få serveret drikkevarer til arrangementer eller deltage i fællesspisninger. Spisehuset står også for forplejning og kan hjælpe med flot opdækning, hvis du lejer et lokale i kulturhuset.
Hvem vil du i kontakt med?
Har du spørgsmål til arrangementer eller lokaler, så kontakt BRØK.
Har du spørgsmål til mad, bordbestilling eller menuer, så ring eller skriv til Spisehuset direkte.
Kontakt
Spisehuset, jjfoodsolution ApS
Brønshøjvej 3