Music House Brønshøj: Anne Eltard Kvartet

Nordisk folk, country, jazz, balkan og latin mødes i medrivende kompositioner og arrangementer, når en af folkemusikkens mest nyskabende grand old ladies går på scenen i BRØK.

Anne Eltard indleder 2026 med udgivelsen af EP’en "På vej" og en koncertrække, der bringer hende forbi BRØK i en forrygende konstellation, som mixer nordisk folk og jazz i medrivende kompositioner og arrangementer. Med baggrund i nordisk folklore og et stort musikalsk overskud, bevæger Anne Eltard Kvartet sig ubesværet og charmerende gennem musikken med deres helt karakteristiske nærvær, de vedkommende tekster og en smittende spilleglæde. Et stærkt bud på en ny nordisk sound!

Anne Eltard er en af folkemusikkens grand old ladies, der gerne krydrer den akustiske musik med sin tunede wah-wah og andre heftige pedaler. Hun har turnerer flittigt i ind- og udland og turneret med navne som Polkageist, Burning Red Ivanhoe, Kenneth Thordal, Niels Skousen, Rasmus Nøhr, T. S. Høegh, Bent Fabricius, Annisette, Thomas Koppel, Anne Marie Helger, Natasha, mfl.. 

Hør "Hun kommer hjem" på Youtube

 

Anne Eltard Kvartet:

  • Anne Eltard: violin og vokal
  • Regin Fuhlendorf: guitar (teatermusiker bl.a. i Cirkus Summa Summarum, Mamma Mia)
  • Nicolai Land: kontrabas kor (Allan Olsen, Dalton, Anne Dorte Michelsen, Caroline Hendersson mfl.)
  • Anders Pedersen: cajon, percussion kor (Palle Mikkelborg, Anne Linnet, Anne Dorte Michelsen, Drori Hansen Furniture mfl.)

Arrangeret af musikforeningen Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

foldes musikalsk ud på den måde, der gør drømme til virkelighed, og former Anne Eltard med band, til en henførende helhed. (...) Vi taler altså Svend Asmussen niveau i melodisk tæft...”
Mads Kornum
Side33
Anne Eltards alsidige evner som komponist viser sig blandt andet ved, at hun lader den nordiske tone skinne igennem både folkemusikken, visen og det lette elegante strejf af jazz...
Anmeldelse
Jazzspecial

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus, Plenum

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj

Bliv medlem af Music House Brønshøj

Medlemskabet følger kalenderåret og udløber ved udgangen af 2026. Det giver en gratis velkomstdrink i forbindelse med koncerterne.

Pris: 100 kr. pr. år.

Køb medlemskab hos Place2book.

Del med