Resono - nye musikhold i BRØK

Musikskolen København er flyttet ind i BRØK med et udvalg af nye musikhold i projektet Resono.

Med RESONO udforsker vi nye undervisningsformater, hvor fællesskab, mangfoldighed og diversitet i stilarter er i centrum. Vi tror på, at musik skal være tilgængeligt for alle uanset baggrund.

RESONO er et projekt, der udfordrer de traditionelle rammer for musikundervisning. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Kommunes Musikskole, Kulturhusene BRØK og Børnekulturhuset Sokkelundlille i Brønshøj/Bispebjerg, og det er støttet af Kultur og Fritidsforvaltningens initiativ "København som børnekulturhovedstad".

Projektet omfatter en bred vifte af tilbud til forskellige aldersgrupper. RESONO handler om at skabe rum for kreativitet, eksperimenter og musikalsk udfoldelse sammen.

Når du tilmelder dig RESONO, tilmelder du dig et forløb på 10-12 uger. Det er muligt at tage flere forløb i forlængelse af hinanden. Det kræver bare en ny tilmelding.

 

Nye hold i BRØK og Rytterskolen

  1. Sangskrivning og musikproduktion - skab dit eget musikalske udtryk

  2. Genklang - et strengeværksted for dig

  3. Brazil - dans og musik i ét

  4. Nordisk folkemusik - familieorkester og ungdomshold

  5. Musik, sang og bevægelse