Yasmins Børneafro (DK/MZ/GM)
En musikalsk safari med Yasmins Børneafro byder både på dans og bevægelse med afrikanske rytmer, fællessang og fortællinger om junglens mange dyr. Mød blandt andet den frække abe, safari-myren og flere andre farverige figurer på en koncert, hvor børnene er med hele vejen.
Bandet, som i 2022 blev nomineret til Børnejazzprisen ved Danish Music Awards Jazz, tager publikum med på en musikalsk rejse til Afrika. Her er der plads til både leg, bevægelse og deltagelse for børn og voksne med lyst til at være med.
Projektet opstod i et kreativt samarbejde med Master Fatman, hvis nysgerrige og livsglade ånd stadig præger koncertoplevelsen. Yasmins Børneafro er kendt for at skabe en festlig stemning, hvor de smittende rytmer gør det svært at stå stille.
Koncerten markerer åbningen af Brønshøj Sommerjazz og er gratis at deltage i. Festivalpladsen åbner senere på dagen.
Koncerten henvender sig primært til børn i alderen 3-10 år, men alle barnlige sjæle er velkomne.
Kontakt
Plænen ved Brønshøj Torv og BRØK, Brønshøjvej 3, Brønshøj Sommerjazz
Brønshøjvej 3