Synkopernes forårskoncert

Oplev koret Synkoperne til en stemningsfuld forårskoncert i BRØK med rytmiske korsange og fællessang under ledelse af korleder Lise Rydstrøm.

Koret Synkoperne har eksisteret siden 1998 og består af sangglade medlemmer, der mødes hver tirsdag i Folkestuen i BRØK. Her arbejder de med sangene i en afslappet og humørfyldt atmosfære, hvor fællesskabet omkring musikken er i centrum.

Repertoiret spænder bredt inden for den rytmiske musik. Koret arbejder blandt andet med pop, rock, swing og latin, hvilket giver koncerterne en levende og varieret lyd.

Navnet Synkoperne er hentet fra musikkens verden. En synkope er en tone, der falder mellem to taktslag og skaber en særlig rytmisk fremdrift – også kaldet et lift. Netop den rytmiske energi kendetegner koret og deres musik.

Dørene åbner kl. 19.00 og det er muligt at købe drikkevarer til koncerten. 

Synkoperne er et kor under Rytmisk Center. 

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med