moderSKAB – kunstnerisk gravidcirkel
På denne workshop inviterer Flora Tosti gravide ind i en kunstnerisk gravidcirkel, hvor der arbejdes med kreative metoder til at udforske de tanker, følelser og kropslige forandringer, der kan fylde i en graviditet.
Gennem tegning, skrivning og sanselige øvelser undersøger deltagerne forbindelsen til kroppen, til fosteret og til forestillinger om fødslen og moderskabet. Workshoppen veksler mellem individuelle øvelser, refleksion i mindre grupper og fælles samtale i cirklen.
“Gennem blyant og farver skal vi ud af hovedet og ned i kroppen. Vi skal tegne, skrive, mærke og tale sammen - og forhåbentlig opleve nye indsigter og genkendelse hos hinanden. Det vil være en blanding af individuelle øvelser, to-og-to-refleksion og samtaler i cirklen. Vi undersøger, hvordan vi møder graviditeten tænkende, sansende, følende og intuitivt”.
Workshoppen foregår på Rytterskolen ved Brønshøj Torv, hvor der vil være kaffe, te og snacks. Alle materialer er inkluderet.
Om Flora
Workshoppen faciliteres af Flora Tosti, der er arkitekt, fotograf og kreativ formidler. Hun arbejder på tværs af medier som tryk, tegning og fotografi og er optaget af, hvordan kreativitet, sansning og intuition kan styrke forbindelsen til graviditet og fødsel.
Kontakt
Rytterskolen, På Brønshøj Torv
Brønshøjvej 1