Gratis sommerjazz i Pilegårdens have: Tricia Boutté (US)
Sommeren er over os, og det fejrer den lokale forening Jazzpetanque med et par gode jazzkoncerter på den akustiske scene i Pilegårdens hyggelige have.
Denne aften kan du opleve Tricia Boutté - en stærk stemme, omgivet af gode musikere, herunder den lokale trombonist, komponist og arrangør "Fessor", som har spillet jazz siden 1956 og er en institution på den danske jazzscene.
Tricia “Sista Teedy” Boutté kommer fra en af de mest kendte musikfamilier i New Orleans med bl.a. verdensstjernerne Lillian og John Boutté.
Tricia har de sidste mange år haft en international sangkarriere og spillet med kunstnere som Allen Toussaint, D’Angelo og Dr. John, men også besøgt Danmark ofte og spillet med lokale musikere med kærlighed til New Orleans.
På scenen:
- Tricia Boutté: Vokal
- Søren Høst: Tenorsax
- Hans Knudsen: Piano og vokal
- Ida Hvid: Bas
- Morten Ærø: Trommer
- Fessor: Trombone
Medbring selv mad- og drikkevarer– kan ikke købes på stedet. Grillen tændes kl. 18 til medbragt mad. Koncerten er udendørs.
Arrangeret af Klubben JazzPetanque, som i år takker af med at arrangere gratis udendørs koncerter. Så kig forbi og vær med til at runde af på bedste vis med det musikalske niveau i top.
Kontakt
Pilegården
Brønshøjvej 17