Gæt et dyr

Gæt med, når Emil Sanderhoff og Jonas Hellerstedt inviterer børn og voksne til dyrequiz, musik og sjove historier om dyr.

Hvor meget ved du egentlig om dyr? Det kan du få testet, når eventyrer, naturvejleder og tv-personlighed Emil Sanderhoff og spillemand Jonas Hellerstedt inviterer publikum med på en sjov rejse ind i dyrenes verden.

Der venter en udvidet musikalsk udgave af den klassiske leg ”Gæt et dyr”, hvor publikum bliver inddraget i en levende dyrequiz. Undervejs bliver du klogere på forskellige dyr, deres levesteder og helt særlige egenskaber.

Når dyrene er gættet, spiller Emil og Jonas op til musik, dans og sjov med en sang om hvert af dyrene.

Scenen i Plenum forvandler de til et mindre lille zoologisk museum med både døde og levende dyr, som du kan se nærmere på efter showet.

Forestillingen varer 45 minutter og er for børn fra 5 til 9 år og deres voksne.

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus, Plenum

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med