Brønshøj Copenhagen Jazz Club: South Gate Jazzmen

Forkæl dig selv med et tankevækkende foredrag og en klassisk jazzoplevelse med swing, New Orleans‐rytmer og velkendte jazzkompositioner.

Foredrag

Inden koncerten fortæller jazzmusiker og kapelmester Dan Hilfling sin dramatiske historie om, hvordan han som ung musiker under Den Kolde Krig blev involveret i et dobbeltspil med både Stasi og PET, mens han planlagde, hvordan han skulle få sin østtyske kæreste ud af DDR. En personlig fortælling om dobbeltspil, mod og musik i en tid præget af overvågning og mistillid.

Koncert

Herefter leverer de erfarne musikere i South Gate Jazzmen den populære New Orleans jazzmusik for både de danseglade og lyttende gæster. South Gate Jazzmen er et traditionelt jazzband med rødder tilbage til 1961, hvor bandet blev dannet i København midt i jazzens pulserende klubmiljø. Gennem årtier har de udviklet et repertoire, der spænder fra swingende standards til velkendte melodier fra den klassiske jazztradition, og de mestrer genren med passion og puls.

På scenen:

  • Morten Nielsen – trompet (tidligere medlem af bl.a. Carlsberg Bigband og Fessors Big City Jazzband)
  • Per Jensen – klarinet (med lang erfaring fra Bajazzerne)
  • Timon Müller – piano (klassisk uddannet med blues‑ og swingforståelse)
  • Erik Skjold – basun og vokal (tidligere sanger og bandmusiker)
  • Ole Olsen – bas og vokal (kendt fra bl.a. Papa Bues Jazzband)
  • Dan Hilfling – trommer og kapelmester (med mere end 60 års jazzhistorie i bagagen)

Billetter købes i døren. Deltager du i fællesspisning åbner dørene kl. 17 (kræver tilmelding). 

For alle andre åbner dørene kl. 18.45. 

Musikken er støttet af Københavns Musikudvalg og Statens Kunstfond.

 

Fællesspisning kl. 17.30

Dagens ret: Gryderet m/ cocktailpølser, svinekød, bacon, svampe og paprika sauce. Hertil ris.
Pris for middagen kr. 135,00. 

Spisebilletter kan reserveres senest onsdag den 28. januar kl. 12. ved at kontakte: 

Ole (tlf. 22408161)
Anni (tlf. 20265045/mail: anni.orbaek@gmail.com) 

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus, Plenum

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med