1-2-3-nU... (0-4 år)

En musikalsk og interaktiv forestilling for børn fra 0-4 år og deres voksne, hvor en stor popupbog åbner døren til en verden fuld af leg, musik og fantasi.

Skyer, der svæver over byer. En gravko, der laver en kæmpe bunke jord, lige til at kravle op på. En sommerfugl, der ikke kan fanges. Et æble, man skal hoppe højt for at nå.

Vil du være med?

Når den store popupbog åbner sig, folder en verden af levende billeder, popups og overraskelser sig ud. Sammen tager vi på en musikalsk og sanselig rejse, hvor sang, musik, bevægelse og interaktion inviterer de mindste til at opleve, lege og være med hele vejen.

Forestillingen er skabt og opført af Dorthe Eggertsen og Rasmus Kajhøj fra Arthotel.

En del af Teatermagi i efterårsferien 

Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små. ​ 

Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, Nørrebro, i Vanløse, Valby, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg. ​ 

Se det fulde festivalprogram

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus, Plenum

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med