Artist talk: Kirstine Autzen / Tang : Transformationer

Fotografen Kirstine Autzen bidrager med serien "Lys syntese" i den aktuelle udstilling. Mød hende til en samtale om bidraget.

Kirstine Autzen har været inspireret af tangens lange evolutionære historie og dets helt essentielle betydning for, at vi er på jorden i dag. I dag er vi ved at omdanne jordens miljø med et andet molekyle, CO2. Både ilten og kuldioxiden er en del af en cirkulær bevægelse i både fotosyntese og i vores åndedræt. 

Værkerne består af video og animationer projekteret på vandtårns rå arkitektur som lysende fænomener på gulv og søjler. Mød hende til en samtale om bidraget til udstillingen. 

Kirstine Autzen arbejder med en række fotografiske teknikker, tekst og installation for at udforske forandring og hybriditet og vores forestillinger om, hvad natur er. Historiske samlinger og botaniske illustrationer spiller en central rolle i hendes praksis, sammen med kunstneriske undersøgelser af naturhistorien og naturvidenskabens historie med en særlig interesse i filosofiske spørgsmål om tilblivelse, vækst, erindring og tab. Autzen har en MFA i fotografi fra HDK Valand og er cand.mag. i Visuel Kultur fra Københavns Universitet. 

Kontakt

Brønshøj Vandtårn

Brønshøjvej 29

2700 Brønshøj
Del med