Kunstsalon: Det er derfor jeg SKÆLVER v/ The Art of Transformation (TAoT) og SIND København
Før i tiden var psykiatriske hospitaler bevidst placeret i smukke omgivelser, og kunstnerisk udfoldelse og meningsskabelse for den enkelte var ofte en central del af behandlingen, fordi man vidste, det var helende for mennesker i lidelse.
Med SKÆLVER-projektet tager folkene bag afsæt i, hvordan vi navigerer gennem menneskelivet, når det er svært og afsøger kunstens helbredende kræfter i en kunstsalon, der blander samtaler og optrædener og skaber nærvær og resonans mellem mennesker.
Aftenen er arrangeret af Teatergruppen Transformation (The Art of Transformation) og foreningen SIND København, der arbejder for forståelse, fællesskab og forandring inden for mental sundhed.
Medvirkende:
LOTTE ARNSBJERG - VÆRT & VOKALIST
CHRISTIOFFER HØYER - MUSIKER
EVI ARNSBJERG BRYGMANN - MASKEPERFORMER & DUKKESPILLER
LARS CARLSEN - SAMTALEVÆRT & NERUODIVERSITETS EKSPERT
ANDERS SØRENSEN - PHD, PSYKOLOG & EKSPERT PÅ UDTRAPNING AF PSYKOFARMAKA
CAROLINE DUE - MUSIKER OG SANGER
Det sker:
SKÆLVER programmet starter med åbning ved diversitetsekspert Lars Carlsen som byder velkommen til programmets titelgivende kunstperformance præsenteret af lokale iværksætter og multikunstner Lotte Ansbjerg og musiker/producer Christoffer Høyer og maskespiller, skuespiller og dukkefører Evi Arnsbjerg Brygmann. Den musikalske performance byder på livsbekræftende musik, spoken word og maske performance, og ikke mindst improvisationer med publikums refleksioner.
Efter kunstnerisk oplevelse byder vi velkommen til psykolog, forfatter og Ph.d Anders Sørensen, som i selskab med Lars Carlsen møder Caroline Due i samtalen om kunst, kreativitet og udtryk som et lys i mørket når livet er svært. Caroline er en ung singersongwriter med en autismediagnose.
Læs mere om "Det er derfor jeg SKÆLVER"
Alene kunne jeg ikke mærke mig selv og sammen med andr var jeg på konstant overarbejde. Det førte til udbrændthed og depressive perioder, og som coping strategi begyndte jeg at selvskade og udviklede en spiseforstyrrelse.
I dag er jeg et meget lykkeligere sted fuld af kreativitet, glæde og kærlighed.
Der er mange hvis historie ligner min. Jeg har meget på hjerte og jeg søger dem som mine ord kan få betydning for. Andre som er fortabte i mørket på udkig efter lys, eller måske har glemt, at det eksisterer. jeg håber at jeg kan være et eksempel på, at det gør det.
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus, Plenum
Brønshøjvej 3