Fællessang og stiftende generalforsamling

Kan du lide at synge sammen med andre og tage hul på sommeren med fællesskab og sangglæde?

Kom og vær med til fællessang i BRØK, hvor sangglade mennesker fra Brønshøj-Husum og omegn samles til en hyggelig aften fyldt med fællesskab og musik. Sammen synger de højskolesange og andre kendte sange – primært på dansk – og der er mulighed for, at du kan ønske din yndlingssang.

Den lokale Brønshøj-sanger og sangskriver Jo Dietrich introducerer aftenens sange akkompagneret af Johannes Skjelbo.

Stiftende generalforsamling

Som noget særligt er der denne aften også stiftende generalforsamling for en ny forening for fællessang. Den hedder "Syng og skab" og har til formål fortsat at skabe rammer for fællessang i Brønshøj-Husum.

Foregår i Folestuen.

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus, Folkestuen

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med