Brønshøj Sommerjazz for børn!

Brønshøj Sommerjazz skal også være noget særligt for børnene. Glæd jer til en formiddag med magiske oplevelser med musik, dans, maleri og krea-værksted.

Dørene åbner 09.30 og entré for alle er 100 kr. Børnenes billet kan bruges som partout- billet til hele Brønshøj Sommerjazz-programmet fredag og lørdag. 

 

Program: Brønshøj Sommerjazz for børn

Vandtårnsgrunden / Kl. 09:30-15:00: 
Børnejazzfestival (Billetpris 100 kr.)

Kl. 10:00-13:00: Natashas Genbrugsværksted
Kl. 10:00-11:00: Koncert: Vi finder på
Kl. 12:00-12:45: Koncert: Mikkel Schnettler – Rytmer og Stomp!
Kl. 13:00-14:00: Capoeiraworkshop for familier
Kl. 14:00-15:00: Koncert: Babulja

Hele dagen: Magisk ansigstmaling v/ Gertruds Univers

Kl. 10:00-13:00: Natashas Genbrugsværksted

Natashas Genbrugsværksted

Natasha Andersen er en ægte tingfinder og legesyg lokal kunstner, der både kan tegne, sy, strikke, bygge og ikke mindst engagere fantasien og skaberlysten hos de børn der deltager i hendes værksted. Hun er officielt Tingbjergs mest krøllede hjerne, der har en stor fanbase i bydelen, hvor hun bor. Især fordi hun er genial til at lave ting af genbrugsmaterialer med respekt for både fantasien, naturen og fællesskabet. Med en baggrund fra både teater- og filmverdenen helt fra barnsben, har hun altid haft en kreativ vinkel og kan ikke lade være med at få nye skøre idéer ud af børnenes input.

Kl. 10:00-11:00: Koncert: Vi finder på

Vi finder på

Med konceptet “Vi finder på” inddrages børnene i at finde på ord, rim, rytmer, toner og bevægelser, der tilsammen udgør en helhedsorienteret musikalsk oplevelse. Anna Kruse og Kirsten Juul Seidenfaden ønsker med koncerten at vise børn og voksne, hvordan man med enkle idéer og elementer kan skabe en verden af bevægelse og ord, melodier og leg. Med udgangspunkt i cirkler, trekanter og firkanter skal børnene lave lyd-universer, som udmunder i en fælles komposition. Anna og Kirsten synger og spiller også egne kompositioner, der på forskellig vis inviterer børnene med ind i et sangskrivningsunivers, hvor de bliver medskabere af et større fælles værk.

Line-up.

  • Anna Kruse: Sang, ukulele mm
  • Kirsten Juul Seidenfaden: klaver, sang mm.
Kl. 12:00-12:45: Koncert: Mikkel Schnettler – Rytmer og Stomp!

Mikkel Schnettler – Rytmer og Stomp

Glæd jer til en sjov og energifyldt performance, hvor Mikkel Schnettler inviterer børn og voksne med ind i en verden af rytmer og bevægelse! Vi skal opleve Mikkel lave en interaktiv rytmekoncert, hvor alle sanser kommer i spil, og vi skal bruge vores kroppe som rytmeinstrumenter. Sammen skaber vi en kæmpe trommekoncert med murerbaljer. Det bliver levende, legende og fuld af rytme!

Kl. 13:00-14:00: Capoeiraworkshop for familier

Capoeiraworkshop for familier med Capoeiraskolen Senzala

Capoeiraskolen Senzala byder op til dans, musik og kamp til denne workshop, hvor alle kan være med. Der er både mulighed for selv at prøve Capoeira-kunsten af gennem sang, musik, trommer og bevægelser, og der er mulighed for at opleve, hvordan det lyder og ser ud, når de trænede capoeiristas laver show.

Capoeira er en kampkunst, opstået i kolonitidens Brasilien. Det er en dialog og et spil mellem to capoeiristas, omkredset af andre deltagere, som spiller og synger capoeira musik og sange til deres kamp. Det hele improviseres i øjeblikket, og giver inden for nogle uskrevne rammer, traditioner og ritualer, muligheden for at kanalisere vores daglige udfordringer, glæder og personlighed. Ja, på den måde ligner det jo faktisk jazz en hel del!

Fotograf
Kl. 14:00-15:00: Koncert: Babulja

Babulja

Gennem musik, dans og masser af interaktion skal vi feste til originale sange, der handler om alt fra piger til Piratos, elefanter og hele universet. Musikken er energifyldt og tekstuniverset er fyldt med fantasi. Sammen skal vi lave rim, remser, bevægelseslege og call-respons. Vi skal synge, grine og tage en svingom til Django, Polka, svensk folklore, reggae, cubansk, Brasil, sørøverskrammel og jazz. Altsammen fra A-Z håndspillet af de 4 musikere.

Lineup:

  • Anders Banke: Saxofon, pølsehorn, melodica og kor
  • Martin Seidelin: Trommer og kor
  • Albert Raft: Bas, klarinet og kor
  • Thomas Soubak: Guitar, Perkussion og sang

Kontakt

Brønshøj Vandtårn, Vandtårnsgrunden

Brønshøjvej 29

2700 Brønshøj
Del med