Brønshøj Garnfestival 2025

Nyd to dages intens garnglæde, når vi forbinder mennesker og masker i BRØK. Åbent fredag og lørdag kl. 10-18.

Vi laver ting med vores hænder igen med en fornyet energi og smittende begejstring. For nogen er det ren meditation, for andre er det utæmmet kreativitet. For nogen er det hverdagsaktivisme at generobre et håndværk. 

Der er mange gode grunde til at hylde håndens arbejde og dyrke fællesskabet omkring det. Vi zoomer ind på garnet og inviterer lokale strikkeentusiaster, passionerede hæklere og kreative strikkere sammen omkring det, som de holder af.

Kig forbi BRØK og vær med til at opdage, genopdyrke eller rendyrke glæden ved den helt særlige tilfredsstillelse, som det er at holde noget fysisk i hånden, som man selv har skabt. Sammen sætter vi vores digitale liv og de massefremstillede tøjvaner på pause og forbinder mennesker og masker. 

En garnfestival i et nyåbnet kulturhus byder naturligvis både på musik, fællesspisning, foredrag, boder, byttebørs og bar (strik med måde!). Børnene får også garn i hænderne i løbet af festivalen og både nybegyndere og erfarne kan lære nyt.

Fri entré for publikum, men særlige events og workshops kræver billetter og tilmelding. 

 

//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\
\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//
//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\
\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//

 

Vil du være en del af Brønshøj Garnfestival?

Man kan deltage på festivalen både ved at have en stand, præsentere en aktivitet/workshop, som frivillig eller som forening.  

Kontakt Liselotte Søderlund på mail: soeder@kk.dk. 

Den her info skal vi bruge:

  • Hvad ønsker du at deltage med?
  • Deltager du som forening, erhvervsdrivende eller privatperson?
  • Ønsker du at holde en workshop eller anden aktivitet?

 

//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\
\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//
//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\
\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//\\//

 


 

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj

Kontaktperson

Liselotte Søderlund

Del med